Hvorfor er vi anarkister?

Vi er anarkister fordi vi er trætte af at se folk sove på gaden når der er kæmpemæssige kontorbygninger der står ubrugte om natten. Vi er anarkister fordi vi er trætte af at se folk sulte når der er supermarkeder fyldt med god mad, og det eneste der adskiller dem er ejendomsrettens usynlige mur. Vi er anarkister fordi vi har indset at lige meget hvem vi stemmer på, forandrer vores hverdag sig ikke og hvis vi vil ha forandringer i samfundet må vi skabe dem selv. Vi er anarkister fordi vi ikke gider sælge vores tid i live til folk der er ligeglade med os. Vi er anarkister fordi vi ikke kan se retfærdigheden i at flere tusinde unge bliver sat på gaden til fordel for en kristen sekt på 40 personer.  Vi er anarkister fordi vi ikke er tilfredse med bare at overleve, vi vil faktisk leve!

Drengepiger og Tøsedrenge

For enhver pige der er træt af at skulle være svag når hun føler sig stærk, er der en dreng der er træt af at skulle være stærk når han føler sig sårbar. For enhver dreng der er bebyrdet med folks konstante forventninger om at skulle vide alt, er der en pige der er træt af at folk ikke stoler på hendes inteligens. For enhver pige der er træt af at blive kaldt en piveskid, er der en dreng der frygter at være følsom og græde. For enhver dreng hvor konkurrence er den eneste måde han kan bevise sin maskulinitet, er der en pige der bliver kaldt ufeminin når hun konkurrerer. For enhver pige der smider sin barbiedukke ud, er der en lille dreng der ønsker at finde en. For enhver dreng der kæmper med ikke at lade reklamer bestemme over hans ønsker, er der en pige der oplever reklamebranchens konstante angreb på hendes selværd. 

For enhver pige der tager et skridt imod hendes egen frigørelse, er der en dreng der oplever hans vej til frihed en lille smule kortere.

Moder, modkultur og normer

For et par uger siden skrev jeg en opgave om sammenhængen mellem lighed og frihed. Opgaven indeholdte b.la. en skarp kritik af ejendomsretten og nogle af de ting jeg mener er en følge deraf. Jeg kom fx ind på tøjmode og hvordan det bruges til at udelukke folk fra fællesskaber, samt hvordan ejendomsretten (i følge min mening) forhindrer folk i at leve deres liv fuldt ud. 

Og som altid når man diskuterer ting der er en så fundamental vigtig del af vores samfund som ejendomsretten, rejser der sig en lang række spørgsmål: 

1. Kommer normer altid "ovenfra"? 
   
2. Er normer altid forbundet med en egentlig formaliseret lovgivning som fx ejendomsretten?
3. Er normer altid undertrykkende?

Svar til #1 og #2:

Nej..og på samme tid ja - Normer er selvfølgelig ikke noget som store multinationale selvskaber har patent på, de kommer også som følge af uformelle hierakier mennesker i mellem. Med "uformelle" hierakier mener jeg strukturer mennesker og mennesker i mellem som ikke står skrevet ned ved love eller regler (et formelt hieraki kunne fx være mellem chef og ansat eller mellem hersker og undersåt). Sådanne uformelle hierakier opstår ofte i subkulturer (det kunne være flippere, punkere, hiphoppere eller andet) og andre (igen) uformelle fællesskaber, hvor musik, tøj eller andre ting i høj grad er vigtige for det kulturelle fællesskab. (dette burde også være svar på spørgsmål #2)

Hierakier som disse er selvfølgelig noget der skal nedbrydes, og de eneste der kan det er os der enten aktivt eller passivt er en del af dem. 

Svar til #3:

Jeg mener det er vigtigt at skelne mellem de to bregreber "normer" og "sædvaner" (eller skikke som det også kaldes). Ordet norm eller normer bliver om en handling eller måde at være på som er "forventet" (dvs. at det bliver anset som noget negativt at gå imod disse forventninger) mens en skik eller rettere sagt "det sædvanlige" bliver brugt om ting der er almindelige, dvs ting som man oftest gør "på den her måde" men som der ikke er noget i at gøre på en anden måde. 

Jeg mener at normer er undertrykkende da de pådutter folk en måde at være på som de ikke selv har valgt, og på den måde hæmmer menneskets udvikling. 

Velkommen

...Til bloggen og en verden fuld af håb og forbudte drømme.